Den svenske skitøjsmastodont Sportswear of Sweden, SOS, er blevet købt af danske Ole Damm. Han har rykket foretagendet til en bjælkehytte i Klampenborg, hvorfra han drømmer om at overtage verden. Hør Ole Damm fortælle om sin historie med SOS, overtagelsen, drømmen med virksomheden og vejen dertil.

combine_imagesDet startede egentlig med en, der hed Søs. Men historien, om hvordan et af de ældste svenske skitøjsfirmaer blev dansk, er længere end det. Den startede med musik på et værtshus, hvor den nu 62-årige Ole Damm spillede guitar en dag, hvor han egentlig burde have været i skole.

“Jeg gik på Niels Brock og syntes, det var virkelig kedeligt. På et tidspunkt hvor jeg pjækkede med en af mine klassekammerater, endte vi på et værtshus, og på væggen hang en guitar. Den fik jeg fat i og begyndte at spille, og så viste det sig, at min kammerat sang pisse godt,” forklarer Ole. Bartenderen optog musikken, der fyldte hans lokaler den dag og sendte det ind til datidens svar på X-faktor: Ekstra Bladets Pladechance.

Ole og hans kammerat fik et opkald fra Ekstra Bladet. De var blevet udvalgt som ét af tyve bands, der skulle konkurrere om en pladekontrakt. Selve konkurrencen vandt de ikke – de blev nummer to. Men efter vinderne af konkurrencen blev disket for allerede at have pladekontrakt, overgik sejren og pladekontrakten til Ole. “Vi lavede et potpourrie af alt fra Shubidua til Elvis,” mindes Ole grinende og laver krøller i sit lange lyse hår, “og samtidig havde vi altså platausko, ultrastramme bukser og frikadeller om ørerne, så vi har set ømme ud.”

Copenhagen Skirejser
img585“Ved du hvad, du kan skide i havet – vi melder os ud,” sagde de to unge mænd til deres rektor på Niels Brock, for nu skulle verden opleves. De gode år hvor de spillede land og rige rundt. Musikken klingede imidlertid af for Ole efter at have turneret i nogle år, og han besluttede sig for at starte en modebutikken “New York” i København. Det gik strygende, og så mødte Ole Mads Bødtker. Bødtker var datidens store ski-stjerne og kørte World Cup løb. Over et par øl fik Ole ham overtalt til, at de skulle starte et skirejsebureau. Det blev til Copenhagen Skirejser, og det blev ligeledes en god forretning. Musikken blev kombineret med ski på togrejser, man kaldte for ‘skiløberen’. Her spillede Kim Larsen ‘Rabalderstræde’, og andre musikere fulgte trop ned til de østrigske højder.

SOS stiftedes i ’82 i Sverige. Og vejen til Danmark startede på et skitog mod Østrig, hvor en gammel tøjbaron fra Kolding fortalte Ole, at han havde registreret sin kones navn SØS. Men han havde også registreret det på engelsk, hvilket var blevet til SOS. Han og konen Søs ejede kort og godt navnet, så “de der svenske SOS kunne i hvert fald ikke komme ind på det danske marked,” fortalte han Ole. Men der tog han fejl. “I slutningen af ’84 pønsede vi på, om vores guider ikke skulle have noget cool skitøj,” erindrer Ole. SOS var på det tidspunkt en nystartet svensk skitøjsfabrikant, der umiddelbart passede perfekt ind i Copenhagen Skirejsers planer om at få deres skiguider funky beklædt.

Vejen til Danmark
Fra kælderetagen i den store bjælkehytte kommer et 30-årigt bekendtskab på banen. Designet kender man – det er skandinavisk, som man stadig ser det på langrendsløjperne. Det er SOS’ første skijakke. Den er let falmet men stadig rødmende og må givetvis være i familie med bomuldsanorakken. SOS logoet, der bryster sig på forsiden af jakken, er ikke ændret. Man skulle tænke, at det forholdt sig ligesådan med SOS som virksomhed, men det er ikke tilfældet. For selv om SOS står for Skiwear of Sweden, og selvom det er en virksomhed, der efterhånden har 30 år på bagen, er der nye boller på suppen.

“Vi lavede et potpourrie af alt fra Shubidua til Elvis og samtidig havde vi altså platausko, ultrastramme bukser og frikadeller om ørerne.”

I ’84 købte Ole Damm retten til at hedde SOS på det danske marked af tøjbaronen fra Kolding, og derefter kontaktede han SOS. Han indgik en aftale om at forhandle SOS på det danske marked, og det var her, SOS langsomt begyndte at bevæge sig mod Danmark. Ole Damms brandingidé med skiguider var ikke dum, og danskerne fattede hurtigt interesse for det svenskproducerede skitøj. Så hele vejen op igennem firserne, halvfemserne og nullerne var det Ole, der kaldte de danske SOS-skud.

img660“Vi designede en skidragt til Anja Bolbjerg i forbindelse med hendes OL-deltagelse,” forklarer Ole, “den var sindssygt svedig”. Produktionen var på svenske hænder, men i Danmark og Oles bjælkehytte havde man efter mange års anciennitet efterhånden fået noget at skulle have sagt ift. design og lignende. I det hele taget lavede man i nullerne, ifølge Ole, nogle skønne produkter. Men i Sverige begyndte man langsomt at befinde sig lidt for godt på tidligere tiders laurbær.

Kærlighedskvaler
I Sverige havde man i halvfemserne fået overtalt Ole til at give afkald på sine rettigheder på navnet SOS mod eneret på forhandling i 15 år. Men da tiden kom til at genforhandle kontrakten, var svenskerne på godt kærestesprog klar til at slå op.

Så da Ole tog til Sverige, var det for at “afslutte forretningen”. Han var ikke en glad mand. “Så sad vi og snakkede, og jeg kunne ikke lade være med at lade min brand-entusiasme løbe af med mig.” Ansporet af Ole begyndte folkene at vise ham planer for de næste års kollektioner. Ole var imidlertid ikke imponeret og også sur, så planerne fik hårde ord med på vejen. “Det der stinker da, jeg ville aldrig gøre sådan men i stedet gøre sådan og sådan og sådan,” erindrer Ole og kløver luften med sine hænder, som han fortæller. Men gode råd er ikke kun dyre, og sandheden er ikke kun ilde hørt, for den svenske direktør kunne lide Oles ord, og som han siger: “Mens vi sidder der, så spørger direktøren, om ikke det var noget for mig at købe brandet.”

Så det hele endte med, at Ole tog fra Sverige med en direktørs kærlighed i bagagen. Ole havde formået det, få mænd kan. Han havde vundet en kærestes kærlighed tilbage og i tilgift fået tilbud om ægteskab, hus og børn. Ikke desto mindre var Ole ikke helt sikker på, at det skulle være SOS og ham. Han brugte derfor et halvt år på at spille kostbar. SOS’ direktør var ikke desto mindre vedholdende og determineret. Oles planer for SOS var direktørens kop te, og en dag i Sydfrankrig kom direktøren således uinviteret forbi til en kop af Oles kaffe. Og her blev Ole overbevist om, at SOS skulle være hans næste eventyr, og pr. 1. januar 2012 kom SOS på danske hænder.

Cobranding
img596Da det nye SOS skulle have sne under skiene og vind i sejlene, kiggede Ole bagud.

SOS har før været båret af danske skiguider og atleter, og nu bliver brandet det igen. SOS har indgået et samarbejde med bl.a. Danski. “SOS brandet voksede enormt meget gennem Copenhagen Skirejser og vores guider, så vi har prøvet at se, hvem vi kan arbejde sammen med i dag.” Men det, man kalder for social branding eller cobranding, stopper ikke her. Udover at SOS’ klæder bæres af det danske freestyle skiløbersøskendepar Trine og Rasmus DJ, har SOS også en finger med i spillet om Danmarks og verdens største skidome, der skal bygges i Randers. Og planen er, at det skal lægge grunden for de første skridt på vejen mod en bedre grobund for dansk eliteskiløb.

Skitøj er noget fanden skabt
img653Den tidligere svenske skigigant fik en dansk hjertetransplantation, selvom det kostede kræfter at pumpe hjerteblod i projektet. “Skitøj er noget har fanden skabt,” fortæller Ole. Det er ikke uden bump på vejen, at man genføder en virksomhed, “man skal tænke en proces og et produkt to år frem i tiden, før det lander hos forbrugeren.” Og det er ikke det hele. Bag de fleste skitøjsproducenter står folkene, der producerer materialet, jakkerne skal syes af. Blandt de mest kendte producenter er Gore Tex, der producerer en såkaldt membran, der holder vand ude og ventilerer fugt væk fra kroppen. Gore Tex er den største producent, og det er med dem, som med andre af de største membran-producenter: Deres membran betrækkes i nogle bestemte farver, og så er det dem, man som producent kan købe og sy sine varer af. Men det hæmmer friheden, såvel som originaliteten. Derfor samarbejder SOS ikke med Gore Tex eller de andre store producenter, som de fleste andre spillere på markedet, men de producerer stadig skitøj, der kan det samme.

“Alt, hvad vi laver og arbejder med, kalder vi cold mountain technology,” fortæller Ole. “Vi er et skandinavisk brand, der er født i Åre i 1982. Så går det ikke, at vi er i lommen på amerikanske eller japanske producenter. Skaljakker er jo slet ikke lavet til skiløb, men til bjergbestigning.”

Skiløb er koldt, men kroppen skal være varm
SOS’ produkter har altid været designet fra “cold mountain” filosofien. Det vil sige til skiløb kolde steder, hvor det ganske enkelt ikke giver mening at have en tynd skal på, der ventilerer al varmen væk fra kroppen, så snart man står stille. SOS tøjet skal være behageligt oppe i liften og ned ad pisten. Men i slutningen af den svenske æra var det som om, at tingene havde ændret sig, fortæller Ole. Nok var det stadig varmt skitøj, men som Ole beskriver det, var SOS begyndt at ligne alle de andre skitøjsproducenter, og opskriften på originalitet var glemt.

img663Men da SOS kom på danske hænder, der vidste bedre, begyndte nye vinde at blæse. For gode hænder har Ole nok af; Anita Heske er tidligere eliteskiløber og uddannet designer, og så er hun i øvrigt også Ole Damms kone og en af hans mest betroede medarbejder. Ole rykkede hjertet af SOS til sin og Anitas bjælkehytte i Klampenborg og gik i krig med at designe mere intelligent skitøj. Ole står selv på ski og har 12 sæsoner i ryggen, men profferne er også gode at have i baghånden. Så Ole hentede de erfarne skiløbere Nicolai Højgaard og Ole Takai ind, og siden har SOS ikke set sig tilbage.

Al begyndelse er svær
“En god skijakke består af 250 komponenter fra 250 forskellige leverandører,” forklarer Ole med et smil om “de fandens skijakker”. Og når man dropper de klassiske SOS produkter for at fokusere på noget nyt, er det hårdt arbejde. “Det har været mega hårdt det første år,” fortæller Ole. “Den 1. januar 2012 overtog vi SOS officielt, men efter alle julimøderne i Sydfrankrig vidste vi jo godt, at vi skulle overtage, så vi startede hele vores designprogram i oktober 2011.”

Skitøj til gaden
img700Men selvom det skal være funktionelt, betyder det ikke, at der ikke er tænkt over det æstetiske. For SOS forsøger også at lave skitøj, der kan fungere i dagligdagen. “Det må ikke være pinligt at bruge vores jakker på gaden,” fortæller Ole, mens han holder en tydeligt motorcykelinspireret jakke frem inde i bjælkehyttens massivt tømrede indre.

Med de nye designs startede en ny æra. “Vores mantra er “freedom of movement, protection from the elements.” Vores produkt skal være vind- og vandtæt, og du skal kunne svede i det og komme af med din fugt,” fortæller Ole om tankerne bag det svenskfødte produkt med det danske hjerte. Den første røde SOS jakke ligger på bordet foran ham og er et poetisk øjebliksbillede på fundamentet for hele virksomheden. Den virksomhed han er i gang med at genopfinde. Oles sidste ord slutter med begyndelsen om Danmarks nye skifirma, SOS, og de produkter, der fremover skal bære brandet frem: “De skal fungere til det, de er født til – at være funktionelt skitøj.”

Tekst Christian Kronow Foto Privatfotos